Angst behandling

Når man bliver angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Der er en glidende overgang mellem frygt, nervøsitet og angst. Angst er en ubehagelig følelse af at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor man er angst.

Psykologisk set, er der dog ofte tale om reaktivering af et (eller flere) gammelt traume. Fx kan man i en voksen alder lide af angst for at gå til tandlæge, tandlægeskræk, fordi man som barn havde en dårlig oplevelse hos en tandlæge. Hver gang, man så efterfølgende kommer i en lignende situation, aktiveres éns gamle oplevelse på et ubevidst plan, og man mærker angst.

Når man lider af angst, lider man også ofte af angst for angsten. Man ved jo aldrig hvornår det næste angstanfald kommer, og det kan være med til at holde én i en evig spændingstilstand. Mange oplever at angsten som invaliderende, fordi angst påvirker alle fronter af éns liv, éns relationer, arbejdsliv og selvopfattelse.

Hver femte – eller 22 procent af alle mennesker – får på et tidspunkt angst som er så udtalt at der er tale om en sygdom. Tal fra Psykiatrifonden peger derudover på, at 350.000 mennesker lider af angst i Danmark.

I dag findes der særdeles effektive behandlingsformer for angst, og lange terapeutiske forløb er ikke altid nødvendige – eller det mest effektive mod angst.

Typisk består angst af fire elementer, nemlig selve angstubehaget, kropslige reaktioner, tanker omkring angsten og flugtstrategier (for angstskabende situationer).De vigtigste angstlidelser er fobierne (agorafobi, socialfobi og enkelfobi), panikangst og vedvarende angst. Hertil en række sekundære angstformer. Nogle angstramte søger at dæmpe angsten med alkohol. Men mange mennesker får også angst pga. alkoholmisbrug.

En amerikansk undersøgelse viste flg.: ca. 25 % af de adspurgte havde oplevet angstsymptomer på et eller andet tidspunkt i livet, især fobier, men også panikangst og generaliseret angst. Ca. 5% af alle mennesker udvikler agorafobi, 10% social fobi, panikangst 4%, generaliseret angst 5% flere kvinder end mænd rammes.

Angstlidelser koster samfundet dyrt. Dels fordi angst betyder mange sygedage, dels fordi mange med angst får førtidspension (selv om angst uden psykose ofte ikke anerkendes som sygdom). Angstramte søger tit læge, og bliver undersøgt, men man finder sjældent nogen forklaring på angsten.

Men kender ikke angstens præcise årsager og mekanismer, men man taler om både biologiske og sociale faktorer. Der findes rigtig gode muligheder for behandling af angst. De lette former for angst kan behandles med rådgivning og støtte. Derudover består den egentlige angstbehandling af psykoterapi og evt. medicinsk behandling. Kognitive terapi er én af de mest anvendte terapeutiske metoder i angstbehandling. Her eksponerer man klienten for de angstskabende situationer, for at han/hun herved kan lære at håndterer dem. Samtidig er det vigtigt at bearbejde de følelser og tanker man har omkring angsten.

En del vælger medicinsk behandling for deres angst – hvilken type medicin afhænger af angstlidelsen. Er det en skizofren angstlidelse, benyttes antipsykotisk medicin. Hvis det er en del af en depression, anvendes antidepressive præparater. Er det direkte angst, er benzodiazepiner og antidepressiv medicin meget populære, afhængig af angsttype og personlighed.

Det kan være svært at være nærmeste til en angstramt. Man skal både skabe tryghed omkring den angste, man skal osse lære dem at leve med deres deres angst, og få en dagligdag til hænge sammen. Dette gøres bla. ved at sætte sig ind i hvad angst er, ved at tale med fagfolk om emnet, og ved at gøre angsten legitim, dvs snakke med venner og familie om den.

Hyppige angstlidelser:

Der findes forskellige former for angst:

Agorafobi: dette er angst for at være på steder hvor der er mange mennesker, i køer i supermarkedet, offentlige transportmidler

Socialfobi: her er man bange for at være sammen med andre, for deres vurdering, deres fordømmelse – ofte er lavt selvværd en del af angsten

Enkelfobi: bange for specifikke ting eller situationer, fx angst for tandlæger, nåle, flyrejser mm.

Panikangst: kommer i anfald, man tror ofte at man skal dø, karakteriseret ved høj puls, svedeture, ekstremt ubehag, angst for at dø.

Generaliseret angst: konstant følelse af ubehag, frygt, usikkerhed, skam, mm.

Herudover ser man ofte at angst kan udløse depression og at depression efter længere tid, kan udløse angst. Man kan altså tale om en blandet angst- og depressionstilstand.