Artikler om angst

Kilde: Nyhedsavisen, tirsdag den 5. februar 2008, af Kristian Leider Olsen

Ensomhed – Mange unge har psykiske problemer og søger psykolog. Forventningen om et udadvendt liv betyder, at 20 til 30-årige er den aldersgruppe, der har størt problemer med social angst.

Folk i 20’erne er unge og smukke og har hverken brug for bumsecreme eller tandbøjle. Alligevel har aldersgruppen problemer med psyken. Statistiks set er unge i alderen 20 til 30 år ifølge Borwin Bandelow, tysk professor i psykologi, den aldersgruppe, som har størst problemer med social angst.

“De 20 til 30-årige er i en periode, hvor man skal være meget udadvendt, så det er et tidspunkt, hvor der er meget fokus på det scoiale. Det er i den periode, at man ofte skal finde sin kommende partner og skal finde mange nye venner”, forklarer Marianne Bukh Ipsen, næstformand i Angstforeningen.

Køber psykologhjælp

I Studenterrådgivningen, som gratis hjælper studerende med deres psykiske problemer, oplever man, at studerende udgør et stadigt større marked for privatpraktiserende psykologer.

“Vi kan se på uddannelsesstederne, at mange private annoncerer med tilbud om psykologhjælp”, fortæller Else-Marie Stilling, direktør i Studenterrådgivningen.

Hun ved ved ikke, hvor mange henvendelser de private psykologer får, men er overbevist om, at mange studerende betaler for psykologhjælp.

I Studenterrådgivningen handlede en væsentlig del af de studerendes henvendelser i 2007 om depression, selvværdsproblemer, angst og andre psykiske lidelser.

Viser sig i barndommen

I Angstforeningen oplever man, at social angst ofte viser sig i barndommen, men tit bliver overset.

“Det er helt naturligt, at nogle er generte, og man skal naturligvis ikke overreagere. Men man skal være opmærksom som forældre. Når angsten forhindrer børn og unge i at få venner og deltage i forskellige aktiviteter, som bliver betragtet som normale, er det et andet problem”, siger Marianne Bukh Ipsen.

Når man har opdaget, at en person lider af social angst, kan man prøve at få personen til ikke at tænke negativt om den sociale situation og derved afhjælpe problemet. Hvis man griber tidligere ind over for social angst, vil færre i tyverne få lidelsen, vurderer Marianne Bukh Ipsen.

De hyppigste problemer

I 2007 var årsagen til at henvende sig til Studenterrådgivningen oftest:

  • Koncentrationsproblemer
  • Tristhed og depression
  • Eksamensproblemer
  • Præstationsproblemer
  • Stress
  • Selvværdsproblemer
  • Angst

 

Artikel af Michael Nielsen 7353 2622 mic@jv.dk Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og Kate P.Clark 7912 4633 kcl@jv.dk Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Artiklen er fra søndag den 27. maj i Jyske Vestkysten.

FOLKESYGDOM: Flere hundredtusinde danskere lider af angst, og sygdommen koster samfundet svimlende summer. Alligevel har de rette behandlingstilbud haltet, men nu vil flere regioner opprioritere indsatsen.

Edderkopper, tandlæger, højder eller små, lukkede rum. Op mod en million danskere har i dag en eller anden form for fobi.
For langt de flestes vedkommende er fobien dog ganske ufarlig, og der kan tages forbehold for at undgå de situationer, der kan fremkalde angst og ubehag. Men for 100.000 danskere er der ikke tale om en ufarlig fobi – men en decideret sygdom. En angstlidelse.
I ubehandlet form kan angstlidelser få uorverskuelige konsekvenser for de ramte, fordi mulighederne for at fungere normalt på en uddannelsesforløb, arbejdsmarked og i sociale sammenhænge indskrænkes markant.
Trods det store antal angstpatienter med dystre udsigter lader indsatsen og behandlingstilbuddene på området meget tilbage at ønske. Dansk Sundhedsinstitut offentliggjorde tidligere i år rapporten >> Undersøgelse af angstsygdomme <<, hvor det fastslås, at såvel diagnostiseringen som behandlingen af angstramte er dårligt organiseret, og at der i særlig grad mangler opsøgende tilbud til en patientgruppe, der båpde er stor og omkostningstung.

DET KOSTER DYRT
Og angstramte er en stor økonomisk byrde, der lægger samfundet til last.
Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, der blev lavet i 2004, viser, at angstpatienters forbrug af sengedage og ambulante besøg på landets sygehuse løber o i mere end 112 millioner kroner om året.
En langt større udgiftspost er dog udbetalingen af sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste og medicinsk behandling.
Endnu har ingen danske studier beskæftiget sig med samfundets samlede omkostninger ved angstlidelser, men i en svensk analyse fra 1996 opgøresde samlede samfundsøkonomiske udgifter til at være 18,6 milliarder svenske kroner – svarende til godt 15 milliarder danske kroner.
Blandt andet derfor fastslår Dansk Sundhedsinstituts undersøgelse af angstsygdomme, at >> der er baggrund for at konkludere, at det vil være omkostningseffektivt at øge indsatsen over for angstpatienter i Danmark.<<
Den konklusion er Nicole Rosenberg, chefpsykolog og leder af klinik for angst- og tvangslidelser på Århus universitetshospital, fuldstændig enig i.
– Der er bred enighed om, at kognetiv adfærdsterapi, som er den behandling, vi tilbyder, er den mest effektive. Og set ud fra et økonomisk synspunkt er jeg overbevist om, at der er mange penge at spare på at øge udbredelsen af den behandlingsform, siger hun.
På Klinik for Angst og Tvangslidelser behandler man hvert år omkring 200 angstpatienter, og heraf oplever ca. 75% en markant forbedring.
– Det kan for eksempel være, at angstramte uden tilknytning til arbejdsmarkedet får et job, eller at patienter med et meget højt medicinforbrug får et væsentligt lavere forbrug, siger Nicole Rosenberg.

FOR FÅ BEHANDLINGSMULIGHEDER
Men trods de mange gode behandlingsresultater er den århusianske angstklinik sammen med angstklinikken på Rigshospitalet i København den eneste herhjemme, der har specialiseret sig i at behandle alle former for angstlidelser – et udtryk for, at der i sundhedspolitikken herhjemmehar været alt for lidt fokus på psykiske lidelser, mener fagchef for psykiatrien i Region Midtjylland Per Jørgensen.
– Indsatsen har i mange år været dybt skuffende. Der har været en klar skævvridning i forholdet mellem, hvilke tilbud der har været til patienter med fysiske og psykiske lidelser, siger han. Per Jørgensen er brændende fortaler for, at der skal være mindst to klinikker med speciale i behandling af angstpatienter i hver af de nye regioner, men om det ønske bliver efterkommet er svær at sige.
Til gengæld er det sikkert, at hver af de fem regioner netop nu er i fuld gang med at udarbejde en udviklingsplan for psykiatrien, og den forventes at ligge klar i slutningen af året.

INDSATSEN SKAL VÆRE BEDRE
Og der er planer om at opprioritere indsatsen over for angstpatienter.
Region Hovedstaden har spillet ud med et forslag til en psykiatriplan, hvori det fremgår, at der vil blive arbejdet på at etablere et kompetencecenter for angst, depression og andre ikke psykotiske lidelser.
Også i Region Syddanmark kan man forvente øget fokus på angstpatienterne – noget, der hidtil har været for lidt af, erkender konstitueret direktør for regionens psykiatri Andres Møller Jensen.
– Der er jo en grund til, at amn efter i mange år at have koncentreret sig om de psykotiske patienter i sygehuspsykiatrien nu har dagordensat dem med ikke-psykotiske lidelser.Det skyldes vel, at den gruppe af patienter ikke har været prioritreret så højt, som den måske skulle have været, siger Andres Møller Jensen.

 

Artiklen er publiceret i Psykologi 05/2007 

Kilde: Psykolog Nyt.  forfatter: Tine Seibæk
Angst hos gravide kan give ADHD
En af de >> medfødte << faktorer ved ADHD, attention deficit hyperactive disorder, den officielle betegnelse for meget omkringfarende og uopmærksomme børn, kan stamme fra moderens angst under graviditeten. Det viser en belgisk undersøgelse.

Der har ellers været megen debat om årsagen til ADHD. Nogle forskere har følt sig overbeviste om, at afvigelsen beror på en hjerneforstyrrelse eller hjerneskade, der muligvis er opstået under fødslen. Andre har været lige så overbeviste om, at ADHD skyldes mangel på en konsekvent opdragelse, sådan at børnene bliver usikre på, hvad de må og ikke må.
Det er p.t. nok den mest almindelige teori, at ADHD skyldes uheldigt samspil mellem medfødte faktorer som temperament, kombineret med nogle omgivelser, der har svært ved at tackle temperamentet.
Men nu peger en belgisk undersøgelse som sagt på moderens angst som årsag til barnets ADHD.
De belgiske forskere benytter sig af data fra en undersøgelse af 71 førstegangsfødende og deres børn. Da børnene var syv-otte år, blev de testet for graden af ADHD. Og denne grad viste sig at være nært sammenhængende med den angst, moderen havde følt under graviditeten! Forskerne kunne endda påvise, at det specielt var graden af angst i andet trimester, den midterste del af graviditeten, der gav børnene problemer. Det forklarer de belgiske forskere med, at angst er knyttet til visse kropslige reaktioner – f.eks. øget udskillelse af stresshormoner – hos den gravide. Og at fosterets hjerne er særlig sårbar for disse påvirkninger i netop andet trimester. Man kan altså sansynligvis i nogen grad forebygge ADHA hos børn ved at give effektiv psykologhjælp til gravide, der lider af stress og angst.