Artikler om depression

09. mar. 2009 11.17 Sundhed

Hvis du befinder dig sammen med fire mennesker, så er der stor sandsynlighed for, at en af jer har, eller på et tidspunkt vil få en depression. Psykiatrifonden anslår nemlig, at mindst 20 procent af alle danskere på et tidspunkt i livet rammes af depression. En depression kan vende op og ned på livet – eller rettere sætte det i stå.

En af dem, der har oplevet det er Anja, som i godt et år gik og døjede med symptomerne inden hun for 2 år siden fik stillet diagnosen depression.
– Jeg kunne pludselig ikke overskue selv de mindste ting. Alting blev pludselig et problem for mig, fortæller Anja.

Da depressionen fik tag i Anja, begyndte hun at isolere sig.
– Jeg begyndte at blive trist og modløs, blev meget nærtagende og græd uden rigtig at vide hvorfor. Jeg havde kun lyst til at sove og aflyste min aftaler, så jeg kunne gemme mig væk.
I alt tog depressionen tre år af Anjas liv.
– Det første år brugte jeg på at finde ud af, hvad der var galt med mig og de to andre blev brugt på at forklare andre det, fortæller Anja.

Fik støtte fra familien
Til trods for den svære situation, valgte Anja i hele forløbet at være meget åben omkring sin depression. Det har givet hende et anderledes forhold til familien.
– Min familie og jeg er blevet meget tættere efter depressionen, vi har lært at lytte efter de usagte ting, mens mange af mine venner er forsvundet da de ikke vidste hvordan de skulle tackle mig, siger Anja og fortsætter: Til gengæld viste min kæreste sig fra helt nye dimensioner – uden ham ville jeg helt sikkert ikke være her i dag.

På spørgsmålet om, hvad hun har fået af behandling svarer Anja:
– Jeg har fra start af sagt nej til antidepressivt medicin, da jeg ikke kunne overskue bivirkningerne. Men jeg har gået til samtaleterapi, fået zoneterapi og akupunktur, hvilket hjalp mig utrolig meget.

Savnede hjælp
Selv om Anja har fået behandling og i dag er ude af sin depression, kunne hun dog godt have ønsket sig mere hjælp, da hun virkelig havde brug for den.
– Jeg har savnet hjælp fra det offentlige, jeg følte mig virkelig overladt til mig selv. Da jeg henvendte mig til psykiatrisk skadestue, blev jeg sendt hjem med et pilleglas i hånden, ingen opfølgning – ingenting. Jeg har følt mig svigtet af et system, som praler af at tilgodese de svage. Men jeg følte, at jeg først kunne få den hjælp jeg havde brug for hvis jeg skulle skrabes op fra fortovet.

Anja er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Skrevet af: Sanne Strøh Andersen

 

Fødselsdepression kan ramme alle

10. mar. 2009 10.28 Sundhed

Af Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalets klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning.

 

Fakta:

En fødselsdepression er kendetegnet ved symptomerne:

– tristhed
– træthed
– mindsket overskud
– tendens til gråd
– vanskeligheder ved at sove
– lavt selvværd
– tvivl med hensyn til egne evner til at tage vare på barnet

Kilde: Fødselsdepression, Psykiatrifonden.

En graviditet og den efterfølgende fødsel er en skelsættende begivenhed for ethvert par, der oplever det. Graviditeten vil være forbundet med høje forventninger til den kommende tid, men også usikkerhed og ængstelse for det nye ukendte er naturlige følelser at have.

En fødselsdepression er langt hen ad vejen kendetegnet ved de samme symptomer som ved en almindelig depression, men fokus er primært rettet mod rollen som forælder og relationen til barnet, og lidelsen udvikles således i forbindelse med et graviditetsforløb – enten under graviditeten eller umiddelbart efter fødslen. Der er tale om en psykisk lidelse, der typisk strækker sig fra tre til seks måneder og kan variere i styrke undervejs. 10 – 15 % af nybagte mødre rammes af en fødselsdepression årligt – tallet er en smule lavere blandt de nybagte fædre, omkring 7 %. Forskellen blandt mænd og kvinder skyldes formentlig ikke, at flere kvinder end mænd udvikler fødselsdepression, men snarere at der endnu ikke er udviklet gode nok undersøgelsesmetoder for mændene, vurderer Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet.

Hvilke tegn skal du være opmærksom på?

Svend Aage Madsen skelner mellem tre spor som kan være tegn på, at man er ved at udvikle en fødselsdepression. Det første spor, som kan give mistanke om en fødselsdepression, er hvis man i udbredt grad plages af smertefulde erindringer fra sin egen barndom og af pinefulde, aktuelle konflikter med sine forældre. Erindringer og tanker – som kører rundt i hovedet uden rigtig at blive bearbejdet, men i stedet vokser og kan give sig til udtryk i form af søvnproblemer, generel dårlig stemning og en følelse af forladthed.

Det andet spor drejer sig om gentagne negative tanker om barnet, der er på vej. Tankerne kan spænde vidt fra, at man har væmmelige forestillinger om barnet eller er bange for, at barnet er alvorligt sygt til, at man som gravid for eksempel har en følelse af, at barnet æder en op indefra. Tankerne kører i ring og kan være svære at bearbejde.

Det tredje spor er fysiske symptomer i form af voldsomme smerter eller andre fysiske symptomer, der ikke synes at have en forklaring. Symptomerne kan være indikatorer på, at der faktisk er noget fysisk galt. Men det kan også være tegn på en fødselsdepression, understreger Svend Aage Madsen.

Forskelle på symptomer blandt mænd og kvinder

– Der er både ligheder og forskelle i mellem mænds og kvinders symptomer, forklarer Svend Aage Madsen. Lighederne giver sig typisk til udtryk i form af de kendte depressive tilstande, såsom skyldfølelse, følelser af håbløshed og hjælpeløshed, manglende overskud og selvbebrejdelse. I modsætning til kvinder reagerer mange mænd ofte udad. Reaktionerne kan være vredesudbud, irritabilitet og en tendens til at trække sig fra samspillet med partneren, eksempelvis at undgå at mærke på maven og ikke deltage ved køb af børneudstyr, forklarer Svend Aage Madsen. Han fremhæver desuden at mange mænd simpelthen ikke kender til at mænd også kan få en fødselsdepression og ved derfor ikke, hvor man søger hjælp. Skævheden i informationsniveauet blandt mænd og kvinder medfører, at fødselsdepressionen har en tendens til at blive opdaget senere hos mænd.

Hvad skal man gøre, hvis man tror, man har en fødselsdepression?

Har man mistanke om, at man er ved at udvikle en fødselsdepression, er det vigtigt at søge hjælp. Føler man under graviditeten symptomer på en fødselsdepression, er det vigtigt, at tage det op undervejs i graviditetsforløbet med de kontakter man har, heriblandt den praktiserende læge og jordemoderen. Efter fødslen er det en fordel at henvende sig til sundhedsplejersken, som er meget inde i stoffet. Har man det rigtig dårligt, bør man kontakte sin praktiserende læge, som så vurderer om en viderehenvisning til en specialist bør komme på tale. I starten af 2008 blev reglerne for henvisning gennem den offentlige sygesikring udvidet, således at patienter med lette og moderate depressioner også har mulighed for at modtage tilskud til behandling. Svend Aage Madsen konkluderer på baggrund heraf:

– Behandlingsmulighederne er blevet bedre, men der er stadig stort behov for, at de professionelle og de involverede selv får mere viden.

Udviklingen i hyppigheden af fødselsdepressioner har ligget stabilt siden 1980érne, hvor man fik troværdige undersøgelser, forklarer han. Der er ikke længere tale om et tabu, hvilket har forbedret behandlingsmulighederne.

– Vi ved ikke om det har nogen betydning, men noget af det man i fremtiden kan stille spørgsmålstegn ved, og som mange gør i dag, er hvilken betydning længerevarende fertilitetsforløb, som flere og flere i dag gennemgår, kan have for forældrenes psykiske velbefindende, fortæller Svend Aage Madsen. Der er ingen videnskabelige beviser for, at der findes en sammenhæng hermed og psykiske vanskeligheder, men det er en relevant problemstilling at undersøge nærmere, slutter han.

Skrevet af: Stine Agergaard Holmboe

Højt tv-forbrug øger risiko for depresssion

10. feb. 2009 10.04 Sygdom

Der kan være grund til at screene unge med højt tv-forbrug for depression, mener amerikanske forskere.

At se meget tv i teenage-årene øger risikoen for at blive ramt af en depression senere i livet, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Archives of General Psychiatry.

Amerikanske forskere undersøgte effekterne af brug af forskellige elektroniske medier blandt ca. 4.000 unge. Da undersøgelsen blev indledt, besvarede deltagerne spørgsmål om, hvor mange timer de i løbet af den sidste uge havde brugt på at se tv eller video, spille videospil eller høre radio. Undersøgelsen blev indledt i 1995, inden internet og dvd havde fået større gennemslagskraft, hvorfor disse medier ikke blev inkluderet i undersøgelsen.

Deltagerne angav, at de brugte et eller flere af disse medier 5,68 timer om dagen. Hovedparten af tiden gik med at se tv eller høre radio, ca. 2,3 timer dagligt til hvert medie.

Da forskerne syv år senere interviewede 75 pct. af deltagerne, der på dette tidspunkt var i gennemsnit 22 år gamle, havde 7,4 pct. af disse udviklet symptomer på depression. De deltagere, der havde fået en depression, havde set mere tv i teenageårene end de, der ikke havde udviklet en depression: 2,64 timer i forhold til 2,28 timer dagligt. For hver enkelt time, som blev brugt til at se på tv, øgedes risikoen for depression med otte pct. Sammenhængen var særlig tydelig blandt unge mænd.

Derimod blev der ikke fundet en sammenhæng mellem risiko for depression, og hvor meget deltagerne så video, spillede computerspil eller hørte radio.

Stjæler tid fra andet
At højt medieforbrug stjæler tid fra sociale og fysiske aktiviteter, forstyrrer søvnen og formidler tvivlsomme budskaber, kan efter forskernes mening være medvirkende årsager til den forøgede depressionsrisiko. På baggrund af undersøgelsens resultater mener forskerne, at der kan være grund til at screene unge med højt tv-forbrug for depression.

Skrevet af: Niels-Bjørn Albinus, Dagens Medicin