Barn med angst

Flere og flere børn udvikler angst. Typisk seperationsangst, mørkeskræk, socialangst, panikangst, generaliseret angst, ocd og tvangstanker. Fælles for alle disse former for angst, er at de både har et fysisk og et psykisk udtryk. Barnet mærker altså angsten i kroppen, i form af mavepine, kvalme, svimmelhed, høj puls, mfl. Disse symptomer ledsages af angsttanker, angst for tab bag kontrol, angst for at blive syg, utryghed, usikkerhed, nervøsitet, generthed og andre angsttanker og følelser.

Fordi børn ikke har samme følelsesmæssige bevidsthed og modenhed som voksne, er selve oplevelsen af angst og andre svære følelser langt mere skræmmende for dem. Børn med angst har derfor tit brug for den tryghed det giver, at være tæt på deres forældre. Det kan gøre det svært at komme i skole om morgenen, hvor barnet tit har ondt i maven. Seperationsangst ledsager således ofte andre angstformer.

Ligesom hos voksne, skal angst hos børn ses som en belastningsreaktion. Dvs noget man udvikler på baggrund af noget andet og dybere. Angst er ligesom toppen af isbjerget og nedenunder ligger det bjerg af følelser, som psyken er presset af. Det er disse følelser der er det egentlige problem og det er dem der giver angst.

Når man behandler angstramte børn med tankefeltterapi, er det derfor vigtigt også at behandle på alt det der gør, at barnet har udviklet angst. Men hele tiden med fokus på de følelser der skal væk, for at barnet igen trives. Man behandler på de følelsesmæssige konsekvenser, de psykiske aftryk, barnets fortid har skabt. Det er ikke nødvendigt at vide den egentlige årsag, for følelserne vil være der. Dem mærker barnet, ligesom vi selv gør, selvom man måske ikke kender den fysiske årsag.