Hvad er årsagerne til depression?

Årsagerne til en depression kan være mange. Indenfor lægeverdenen arbejdede man tidligere med forskellige kliniske former for depression, eksogen depression og endogen depression. Her betegnede eksogen depression, en depression udløst af ydre forhold, hvor årsagerne skulle findes i omgivelserne, mens man ved endogen depression, forstod en depression primært udløst af psykiske forhold. I dag opererer man ikke med disse begreber længere. Den moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige centre  hjernen. Det kan ske på mange forskellige måder. Eksempelvis kan stress og forskellige psykologiske belastninger, vi er udsat for, påvirke denne balance og udløse en depression. Hvis belastningen er længerevarende, og man er specielt sårbar over for dette – hvilket kan være genetisk bestemt – kan tilstanden videreudvikle sig til depression. Andre tilstande, der kan bringe forvirring i hjernens funktion og derved medføre depressioner, er bestemte legemlige sygdomme, nogle medicintyper, samt visse misbrug. Fx kan misbrug af ecstacy fører til depression. Hvis man én gang har haft en depression, skal der meget mindre til at udløse det næste tilfælde, og til sidst kan depressionen komme næsten af sig selv.

Man ved også, at en depression kan skyldes mange faktorer på én gang, og at nogle mennesker er disponerede til at blive deprimerede, fordi lidelsen optræder i den nærmeste familie. Nogle mennesker bliver ramt af depression uden at man kan finde en ydre årsag. Nogle rammes af dyb depression fra den ene dag til den anden. Mange deprimerede har bærer rundt på dybe  følelsesmæssige fortrængninger, der på et tidspunkt kan give udslag i en depression. Disse kan man bærer rundt på i mange år, mere eller mindre bevidst, og så er det først, når man bliver deprimeret at man får øjnene op for nogle uheldige adfærdsmønstre, der kan have været medvirkende årsager. Man vil som oftest se at det både er ydre og indre faktorer der udløser en depression. Alligevel mener man, at der er visse forhold der øger risikoen for depression

En depression kan fx også skyldes en længerevarende periode med stress eller måske fordi man har mistet sit arbejde. Depression kan udløses af tab af nærmeste, som ved dødsfald eller skilsmisse. Man kan ikke overskue hverdagen, der er ikke rigtig noget der giver mening længere. En depression kan også udløses af en lang periode med mobning, eller som følge af svigt i barndommen, eller ubearbejdede traumer. Man ser at der er en forøget risiko for at blive ramt af depression, hvis man bor alene. Denne risiko stiger jo ældre man bliver. Man ser at en stor del af dem der får en blodprop i hjernen, får en efterfølgende depression. Her kommer depressionen som følge af en fysisk sygdom.

Depression forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Det kan skyldes at kvinder har lettere ved at blive deprimerede end mænd, men det kan osse skyldes at kvinder har et andet forhold til deres følelsesliv, og at man derfor lettere opdager en depression hos kvinder. Kvinder kan osse være bedre til at søge hjælp end mænd. Nogle mænd med depression, tyr til alkohol som en slags selvbehandling. Der kan dertil forekomme mindre adfærdsændringer hos mænd, som man ellers ikke forbinder med depression.

Derudover er depressioner hyppigere hos ældre end hos yngre. Det er vigtigt at man har en særlig vågenhed overfor depression hos ældre af flere årsager: en depression kan skyldes en regulær sygdom, og skal således behandles. Depression kan osse være en bivirkning til medicin. Ældre er særlig udsatte i tilfælde af depression, da de er mere sårbare overfor de symptomer man ser ved depression. Det kan være manglende aktivitet eller at de holder på med at spise og drikke som de plejer. Man kan osse forveksle demens med depression. Dette skal osse behandles korrekt. Her er det  vigtigt at lægge mærke til  ændringer i den ældres væremåde, også selvom det ikke umiddelbart ligner depression.

Ligesom voksne kan børn osse blive deprimerede. Man har de senere år haft fokus på at børn kan udvikle depressioner. Depressioner kan være ”arvelige”, dvs man kan være disponeret for depression hvis ens far eller mor lider af det. Tal fra Psykiatrifonden viser, at hvis man har en forælder der lider af depression, er risikoen for at man selv bliver ramt  depression tre gange så høj. Ligeledes hvis man har en tvilling der har depression, stiger risikoen op til halvtreds procent, for at man selv udvikler depression.

Også fysisk sygdom kan fører til depression. Selv vitaminmangel kan gøre én svag og forveksles med depression. Længere hospitalsindlæggelser eller alvorlige sygdomme kan  medføre depression., også selvom det ikke forbindes med selve sygdommen. Hertil ser man at bivirkninger ved forskellige medicinske præparater omfatter depression.

Indenfor den lægefaglige verden, er der bred enighed om at det kan være nødvendigt at behandle en depression medicinsk. Ligeså vigtigt er det dog, at man osse får kigget på de psykiske årsager til at man er blevet deprimeret.