Malthe, 18 år

Social angst, vrede, mindreværd

Min far døde da jeg var femten år. Jeg har altid følt mig svigtet og forladt af ham. Min mor fandt en ny kæreste og så blev de skilt. Han var hverken god mod min mor eller mig. Var voldelig, dominerende og aggressiv. Jeg trak mig ind i  selv, lukkede af. Der var ingenting at komme hjem til.

Et halvt år efter at min mor forlod min far, døde han. Herefter begyndte det at gå galt. Jeg fik nye venner og kom ind  en småkriminel løbebane med stoffer og  kriminalitet. Jeg havde totalt meet fravær i skolen.

Så kom jeg på efterskole. Det var nogle helt andre mennesker, velfungerende og fra ordentlige hjem. Helt anderledes en mig og de jeg kom fra. Jeg begyndte at få social angst, følte ikke jeg var god nok, og oplevede at det meget kom til udtryk som aggressioner. Jeg havde svært ved at tøjle mit temperament. Jeg havde slet ingen selvtillid i timerne, og oplevede at jeg blev helt underlig i sociale sammenhænge.

Så begyndte jeg hos Elisabeth. I starten havde jeg svært ved at tro på det og forholde mig til behandlingsformen. Men jeg ville rigtig gerne have det bedre, gerne give det en chance, så jeg besluttede mig for at gå ind i det med et åbent sind. Jeg oplevede hurtigt at mit mindreværd forsvandt og at der kom en indre ro. Jeg begyndte at føle mi OK som jeg var. Faktisk begyndte jeg osse at føle mig lidt stolt af mig selv, en helt nu følelse.

Nu er jeg færdig med efterskolen og er startet på skole som håndværker. Det kører bare. Jeg er i skole hver dag, ikke noget fravær. Er meget mindre aggressiv og mærker ikke  noget til mit mindreværd. Jeg er klar til at komme videre. Har fået rigtig meget selvtillid og mod på det hele igen